KFUM-Spejderne i Hvidovre

KFUM-Spejderne Hvidovre Gruppe

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Velkommen til vores hjemmeside

Den sidste dag

Email Udskriv PDF

Så oprandt lejrens sidste dag.

Vores formiddagsaktivitet var et fotoløb, hvor vi skulle finde poster på centergrunden, ud fra et billede taget på stedet. På hver post prøvede eller lærte vi noget forskelligt.

Vi følte os frem til forskellige ting i en sæk, lærte at finde verdenshjørner ud fra naturtegn, hvordan blade fra forskellige træer ser ud, hvad man skal gøre hvis man brænder sig eller slår sig og hvem der startede spejderbevægelsen samt tegnet Egemosetoget og lært 3 forskellige knob (vi kunne et i forvejen).

Efter den fælles afslutning kl. 12, spiste vi frokost og derefter pakkede vi sammen. Vi tager hjem med trætte bæverbørn og -ledere og har haft en dejlig sommerlejr på Egemose centret.

Tak for denne gang.

 

Den tredje dag

Email Udskriv PDF

På lejrens tredje dag sov vi igen længe. Vores første aktivitet var et besøg i Oak Citys (Egemosens centerbygninger) smedje, hvor vi lavede tørklæderinge af kobber. Tørklæderingene blev banket flot runde på forsiden og fik 2 "vinger" loddet sammen på bagsiden. Til sidst blev tørklæderingene poleret flot blanke og sat på tørklæderne. Sikke et flot syn.

Efter frokost, og en tur med Egemose toget til Biksen, skulle vi bage i primiovne. Vi havde i forvejen besluttet at bage chokolade scones og det var rigtig sjovt for børnene at opleve. Vi spiste lækre nybagt chokolade scones til eftermiddagskaffen, enkelte scones var blevet "lidt" sorte i bunden så det var godt at der var rigeligt til os alle.

Vi lavede aftensmad over bål. Menuen stod på pasta med kødsovs.

Til sidst holdt vi vores eget lille lejrbål med sange, hygge og skumfiduser.

Børnene faldt i søvn til lejrens sidste Emil fra Lønneberg historie. Det var en rigtig dejlig dag.

 

Første dag på lejren

Email Udskriv PDF

Så er vi ankommet til lejren og vi har brugt aftenen på at slå telt op, bygge spisebord, finde brænde og kigge os omkring på centret.

Vi har hygget med kanelgifler og historie inden børnene kom trætte i soveposerne kl. 21:30.

Det er desværre ikke muligt for os at uploade billeder til vores galleri, så de må vente.

 

Lejrens anden dag

Email Udskriv PDF

På bæverlejrens anden dag har vi sovet rigtig længe, de sidste børn stod op kl. 7:30.

Efter morgensamlingen mødte vi til aktiviteten Natur, hvor vi skulle finde små dyr i et vandhul. Vi fandt igler, hvirvlere og vandbænkebiddere samt frøer og nogle meget små uidentificerede dyr. På land fandt vi skovsnegle, bænkebiddere, edderkopper og biller samt et enkelt tusindben, men det var svært at tælle, da den ikke ville stå stille.

Efter frokostpausen drog vi alle til fælles OL dag, hvor vi var på hold med Orions mikroflok fra Østerbro. Det gik ikke rigtig godt og vi vandt 1 ud af 7 discipliner i tvekamp med de andre hold, men hvem tæller... Til gengæld vandt børnene stort over lederne i tovtrækning.

Vi spiste fælles aftensmad hvor menuen stod på råkost, majskolber, brød og kyllinglår, tilberedt af lejrstaben, det var rigtig lækkert. Under desserten, der var en pindeis, begyndte det at smådryppe, men det gik hurtigt over. Børnene var trætte efter en dejlig lejrdag, så de kom hurtigt i poserne og faldt i søvn til Emil fra Lønneberg.

Lejren er mere afdæmpet i aften end i går, mon ikke alle andre også er "lidt" trætte.

Senest opdateret: Lørdag, 11. juni 2011 20:10
 

Kun en dag tilbage

Email Udskriv PDF

til vi skal på bæverlejr (mikrolejr) på Egemosecentret. Det bliver en fantastisk lejroplevelse for de små med godt vejr, tak til DMI, og sjove aktiviteter. Teltet er pakket og vi er helt klar.

Vi vil løbende opdatere med nyt fra lejren samt prøve at få billeder uploaded. Så hold øje med vores hjemmeside.

Vel mødt til bæverlejr.

Akela

 


Side 4 ud af 6

Del på Facebook

Del på Facebook

Mødetider

Bæverflok (5-8 år)
Onsdag kl. 16:30-18:00

Ulveflok (8-11 år)
Onsdag kl. 16:30-18:00

Troppen (11-18 år)
Onsdag kl. 18:30-20:30

Eriksminde
Kirkegade 14
Hvidovre